Censorledelser

Censorledelsens funktion og opgaver

Censorledelsen består af en censorforperson og et antal censornæstforpersoner, som udgør ledelsen, jf. censorbekendtgørelsen § 14, stk. 6, som i fællesskab tilrettelægger arbejdet i censorledelsen, jf. censorbekendtgørelsen § 3, stk. 3.

Der er tale om en kollegial ledelse, som i fællesskab varetager de opgaver, som censorledelsen er pålagt i henhold til censorbekendtgørelsen, samt håndtering af f.eks. samarbejdsvanskeligheder internt i censorkorpset/mellem censor og uddannelsesinstitution, klager fra censor over medbedømmere, forhold vedr. eksamensafvikling samt situationer, som relaterer sig til censors adfærd, når denne har ført til klager fra enten medbedømmere, institutioner eller studerende.

At der er tale om en kollegial ledelse betyder, at der ikke er tale om et egentligt ledelsesmæssigt hierarki, hvor forpersonen er overordnet næstforpersonerne eller har ledelsesmæssige beføjelser i forhold til censorerne i korpset eller den øvrige censorledelse.

Censorledelserne spiller en vigtig rolle i kvalitetssikringen af de tekniske og merkantile uddannelser, og deres arbejde er med til at sikre, at uddannelserne er relevante, ensartede og af høj kvalitet. Censorledelsernes funktion og opgaver fortolkes i samspil med gældende praksis og lovgivning og er beskrevet i censorbekendtgørelsen § 15.

Ӥ 15. Censorledelsen skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne

1) indstille censorer til beskikkelse, jf. § 5, stk. 2,

2) rådgive uddannelsesinstitutionerne om uddannelsernes eksamensformer, herunder om de fungerer i overensstemmelse med uddannelsernes formål,

3) medvirke til dialog om eksamenernes kvalitet ved at afholde møder med censorerne i korpset og deltage i kontaktmøder med institutionerne,

4) afgive en årlig beretning til institutionerne som bidrager til institutionernes kvalitetssikringsarbejde med uddannelserne på grundlag af censorernes viden fra eksamenssituationerne, jf. § 11, stk. 1, nr. 3,

5) besvare høringer om uddannelsens bekendtgørelser og studieordning samt væsentlige ændringer heri, der berører eksamen,

6) behandle anmodninger om afbeskikkelse af censorer, jf. § 9 og § 12, herunder foretage forudgående partshøring af censor og afgive indstilling til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og

7) i øvrigt være til rådighed for opgaver med tilknytning til censorvirksomheden.”

Derudover kan censorledelserne hjælpe med at være opmærksomme på, at interne censorer ikke bruges til eksterne prøver, da dette ikke er tilladt, jf. censorbekendtgørelsen §17.

Udover de lovbestemte opgaver deltager censorledelserne bl.a. også i:

• Censorledelsesmøder med andre censorledelser
• Netværksmøder med uddannelsesnetværk/faglige fællesudvalg
• Censormøder
• Årligt møde med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
• Sagsbehandling
• Ankenævnsarbejde

Alle disse aktiviteter bidrager til den samlede kvalitetssikring af uddannelserne.

Censorledelserne bistås af Erhvervsakademiernes Censorsekretariat, som varetager administrative og praktiske opgaver i relation til censuropgaverne. Derudover varetager censorledelsen sine funktioner og opgaver i samarbejde med både sekretariatet og uddannelsesinstitutionerne i henhold til Censorbekendtgørelsen.