Uddannelsesnetværkene og/eller fællesudvalgene er den udfarende kraft i skabelse af studieordninger og sikrer at disse, ved væsentlige ændringer, kommer i høring ved censorledelserne. Censorledelserne og Censorsekretariatet samarbejder med uddannelsesnetværkene omkring indstilling af censorer til ministeriel beskikkelse, og er en stærk samarbejdspartner i styring af kvalitetssikring og ensartethed på tværs af uddannelserne.
Både Censorsekretariatet og censorledelserne indgår i et tæt samarbejde med uddannelsesnetværkene og fællesudvalgene. Endvidere inddrages censorledelserne i arbejdet omkring studieordningerne igennem fastlagte høringsprocedurer, da dette har stor betydning for, at censorledelserne kan orientere censorerne om fx ændringer herom.
Ydermere samarbejdes der tæt hvert fjerde år omkring indstilling af ny-, gen-, og afbeskikkelse af censorer. Censorledelserne skal også her rådføre sig med institutionerne. Alt sammen for at sikre censorernes kvalifikationer og kompetencer i forhold til den eksterne prøves indhold.
I etablering af et censorkorps og i henhold til eksamensbekendtgørelsen skal censorledelserne i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne indstille censorer til beskikkelse.
!OBS! Det er derfor utroligt vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne vedligeholder kontakten til aftagerfeltet og interne kandidater ift. at få indstillet det nødvendige antal censorer til censorkorpset i samarbejde med censorledelserne versus antal prøver.
Det vil i praksis sige, at hver institution bør indstille et minimum af kandidater sammenholdt med antal afholdte eksterne prøver.
Kommer Censorsekretariatet i en situation, hvor censorkorpset ikke har den passende størrelse, vil det i praksis betyde, at Censorsekretariatet pr. allokering skal bede om hjælp til at få rekrutteret en censor. Dette er ressourcetungt for særligt institutionerne selv, censorledelserne og Censorsekretariatet.
Brug af nuværende eller tidligere ansatte til eksterne prøver
Det er ikke tilladt at gøre brug af en censor til en ekstern prøve på en institution, hvor vedkommende er eller har været ansat inden for de seneste 2 år, jf. censorbekendtgørelsens §17. Det vil sige, at der skal gå to år fra ansættelsesforholdets ophør til, at censor må påtage censuropgaver på institutionen igen.
Dette gælder uanset ansættelsestype og campus. Det betyder, at de ikke må:
- Agere censor på en institution hvor de har været ansat som fx timelærer, eksaminator ved interne prøver, vejleder, udlånt fra anden institution, osv.
- Agere censor på en anden adresse/campus end den primære adresse/campus, hvor vedkommende har været ansat, da “karantænen” gælder for HELE institutionen, og ikke kun den afdeling, censor har været ansat hos.
Vigtigt: De ovenstående punkter er ikke en udtømmende liste men blot nogle eksempler.
I henhold til eksamensbekendtgørelsen skal alle uddannelsesinstitutioner sikre, at censorkorpsets medlemmer har adgang til opdaterede oplysninger på deres hjemmeside, der vedrører de uddannelser og/eller fag, som berører censorernes virksomhed. Der skal bl.a. være adgang til eksamensbekendtgørelsen, karakterbekendtgørelsen og uddannelsens studieordning samt andet materiale, der har betydning for, at censorerne kan gennemføre de eksterne eksaminer succesfuldt.