Eksaminatorer

Eksaminatorernes rolle er at eksaminere samt sikre og guide de studerende igennem en fair eksamen i samarbejde med censor.
Eksaminator sørger for at forberede de studerende, hjælpe med praktiske foranstaltninger, og vejleder de studerende op til eksamen.
Eksaminator sikrer igennem aftale med censor, at eksamen bygger på dialog. Eksaminator karakterfastsætter sammen med censor under votering.

Som eksaminator har du en vigtig rolle i forhold til censor. Det er meget vigtigt at du som eksaminator tager godt imod censor og laver en forventningsafstemning forud for eksamen. Endvidere er det vigtigt, at censor forsynes med al nødvendig materiale, således at der ikke opstår tvivlsspørgsmål i forbindelse med afvikling af det eksterne censorat. Når eksamen er afviklet er det vigtigt, at du som eksaminator udfylder din eksaminatorrapport, således det bliver muligt for censorledelsen at evaluere censors rolle i forhold til den specifikke eksamen. Nedenstående finder du mere og andet materiale, som guider dig i rollen som eksaminator i forhold til afholdelse af ekstern censur.